søndag den 21. februar 2016

Super nem trylledej

super nem trylledej opskrift

Trylledej er supernemt at lave, og ingredienserne har du sikkert allerede derhjemme. Der er til MANGE timers leg -og så for næsten ingen penge! Jeg kan faktisk ikke se, hvad der skulle tale for IKKE at lave trylledej.

Trylledej er en klassiker herhjemme. Vi bager det ikke, men bruger der bare som modellervoks - om og om igen...


Opskriften som vi plejer at bruge får du lige her:
Lav selv trylledej opskrift

1 dl salt, 1 dl vand og 2 dl mel blandes sammen i en røreskål. Røres bare rundt med en grydeske og æltes godt igennem til sidst. Vupti! Klar til leg.

Tip
Olien er med til at gøre dejen lækker smidig.
Tilsæt frugtfarve og lav forskellige variationer.

Ligesom med "rigtig" dej kan det være at du skal justere lidt på mængderne. Bliver dejen for klistret så tilsæt lidt mere mel. Bliver dejen for tør så tilsæt lidt mere vand eller lidt olie.

mandag den 1. februar 2016

Påskeæg i Beton

Betonæg

Sidste år lavede jeg de her fine fine påskeæg i beton. Jeg fik dem bare aldrig posted, men de kommer så her :)

Det er super let at lave betonæggene og så synes jeg bare at de er så fine. Er helt vilde med det rustikke look.


Du skal bruge:
Æggeskaller
Æggebakke
Betonblanding
Vand
Rørepind
Urtekniv

Min fremgangsmåde kommer her:

  • Jeg startede med at lave en masse pandekager ;) - Jeg lavede et lille hul i æggeskallerne (ca. 1 cm. i diameter). Med lidt tålmodighed fik jeg æggemassen ud. Jeg lavede hul henholdsvis i bunden og i siden af æggene. På billedet ses det at nogle af æggene står op og nogle af dem ligger ned.
  • Æggeskallerne vaskes godt og stilles til tørre.
  • Den betonblanding jeg har, skal bare blandes op med vand. Den blandes, så den har ca. samme konsistens som yoghurt. Husk at røre rigtig godt!
  • Jeg hældte betonblandingen over i en frysepose og klippede et lille hul i et hjørne. På den måde kunne jeg nemt hælde betonen lige ned i hullet i æggeskallen
Betonæg

  • Når betonen er kommet i æggeskallerne, er det bare at vente. Jeg lod æggene stå ca. en uge.
  • Nu skal skallen af betonæggene. Jeg brugte en urtekniv til at skrælle æggene med.
  • Wupti! De fineste betonæg!

Påskeæg i beton